At vinde en stor gevinst, uanset hvilket lotteri, der er tale om, kan det være en stor omvæltning i et menneskes liv, og der er ting, det kan være værd at kende til, hvis det sker. Dem ser vi nærmere på her, så læs med, så du kan være klar, hvis du skulle få jackpot.
Omtale
I alle 10 Vikinglotto deltagerlande har vindere ret til at forblive anonyme. Det er godt at vide, for selvom man naturligvis er glad for at have vundet, er det alligevel en god idé at overveje, i hvilket omfang man går ud med nyheden. Vælger man at fortælle om sin store gevinst, kan det medføre uønsket opmærksomhed, men omvendt giver det også mulighed for at glæde sig over og fejre sin gevinst med andre.
I visse lotterier i andre lande har man ikke dette valg, for da er det vedtaget ved lov, at vinderens identitet skal offentliggøres, hvis man vinder en stor gevinst.
Selvom vinderens identitet altså kan forblive anonym, har udbyderen lov til at fortælle, hvor vinderkuponen blev solgt og hvilken by, vinderen bor i. Som vinder kan man også blive spurgt om ting som, hvordan de havde det, da de fik besked om gevinsten eller om hvad, de vil bruge pengene på, men hvis man har valgt at være anonym, kan man være sikker på, at ens navn ikke vil blive offentliggjort.
Offentliggørelse af Vikinglotto-vindere
Hvis man som vinder ikke har noget imod, at offentligheden får kendskab til den store gevinst, kan man altså forvente, at ens navn bliver afsløret og kommer ud. Der kan være flere grunde til, at nogle fravælger anonymitet, for dels kan det for mange være svært at holde på hemmeligheden, eller man ikke ønsker at stresse over at prøve at holde det hemmeligt.
Omvendt kan man risikere, at hvis man vælger at gå ud offentligt med nyheden om sin gevinst, at man modtager henvendelser fra fremmede, som gerne vil have penge. Også fjerne familiemedlemmer, som man ikke vidste, man havde, kan komme på banen og bede om et lån. Vælger man at offentliggøre nyheden, kan man desuden forvente, at det vil blive husket mange år ud i fremtiden og at medier, også efter den første opmærksomhed har lagt sig, vil have interesse for sagen.
En historie fra det virkelige liv handler om en norsk spiller, der vandt 1,4 millioner kroner, og han valgte at gå ud i offentligheden med nyheden. Manden var buschauffør, og selvom han altså havde vundet de mange penge, valgte han alligevel at fortsætte sit job. Til medierne oplyste han, at han planlagde at bruge nogle af pengene på en campingvogn, så han kunne rejse mere rundt op opleve verden.
Anonymitet
En af de store fordele ved at vælge anonymitet i forbindelse med en stor gevinst er, at man stort set kan fortsætte sit normale liv udenfor mediernes, og andres, søgelys. Som anonym slipper man for presset fra tvivlsomme venner og familiemedlemmer, der ønsker at få en bid af kagen. Man undgår nok ikke helt, at nogen får nys om sagen, men opmærksomheden vil alt andet lige være langt mindre, hvis man forbliver anonym end hvis man valgte at offentliggøre nyheden om gevinsten.
Det kan dog også være forbundet med kvaler at forsøge at holde gevinsten hemmelig. Dels skal man overveje grundigt, hvem man vil dele den gode nyhed med, men man skal også have en plan for, hvad man vil gøre, når eller hvis andre får kendskab til den. Det kan være en byrde at gå rundt med, men samtidig en lille pris at betale frem for at alle fra starten ved, at man vandt.
De fleste, der vinder en stor gevinst, vælger at forblive anonyme. Det gælder også for spilleren fra Norge, der i 2017 vandt den største Vikinglotto-gevinst nogensinde på en enkelt kupon. Det blev kendt, at der var tale om en kvinde fra Oslo, som havde spillet online. Hun udtalte, at hun ville bruge nogle af pengene på et hus og en bil, men at det første hun ville gøre, var at booke en spa-tur med massage.